Peder Hvelplund

Vi har en statsminister, som på et tidspunkt sagde, at hun var børnenes statsminister. Her er der tale om børn, der er kastet ud i et juridisk tomrum og står i en meget udsat situation. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem.

Det åbner jo i hvert fald muligheden for, at vi kan lave en sindelagskontrol, hvor menneskets demokratiske rettigheder begrænses af, hvilke holdninger man har.

Det handler det jo om, at kunne opretholde en forsvarsvilje. Men den forsvarsvilje baserer sig jo både på, at man forsvarer sit land, men at man også forsvarer grundlæggende principper.

Vi mener ikke, det er den danske stats opgave at tvinge ukrainske mænd til fronten.

Der er ingen grund til at vente. Der er brugbare alternativer.